Billeje i USA

Billig billeje i USA. Du kan få en stor lækker bil for under 5000 kr i 3 uger i californien

Billeje i USA er ikke hverken dyrt eller noget problem, hvis du er over 25

I USA er det rigtig billigt at leje en bil! Du kan leje en dejlig stor vogn, med masser af plads og fri kilometer, i 3 uger for under kr. 5000,- i højsæsonen i Californien. En smule dyrere er det, hvis du lejer den i fx. New York. Bliv klogere på aldersgrænse, GPS, ekstra forsikringer og andet praktisk info nedenfor.

Udlejningsselskaberne
Googler du “billeje i USA” får du over 67.000 resultater frem, og rigtig mange hits er på alverdens bil udlejere. Det kan være svært at vælge hvilket hit man skal klikke på. Jeg er glad for, jeg fik et godt tip inden jeg skulle leje min første bil i USA, ellers er jeg ret sikker på jeg havde kørt “better safe than sorry” stilen og valgt et af de store selskaber som fx. Hertz eller Avis. De er godt nok størst ja, men de er langfra de billigste!

Oftest bruger jeg rentalcars.com for når vi taler billeje i USA er det billigere at bruge en mellemmand, altså et selskab der har et samarbejde med flere bil udlejere (Dollar, Hertz, Alamo osv.), end at gå direkte til den enkelte biludlejer.

Et priseksempel;Inddirekte biludlejer som fx. RentalCars:  En Ford Escape el. lign. størrelse kan du leje for ca. kr. 4800,- i 3 uger hvis du henter og afleverer den i Los Angeles.Direkte biludlejer som fx. Avis: samme størrelse bil giver du ca. kr. 6500,- for i samme 3 uger.Jeg er jyde til fingerspidserne og vil gerne spare nogle penge på den konto! 🙂

Hvor gammel skal man være for at leje bil i USA?
Selvom amerikanerne kan få kørekort når de er 16 år, så skal man som udgangspunkt være 21 for at leje en bil i USA. Er du mellem 21-24 år, vil du højst sandsynligt typisk blive opkrævet et dagligt gebyr. Er du 25 eller ældre, er det billigere at leje en bil.

Er du under 21 skal du forberede dig på at det: 1) bliver vanskeligt at leje en bil og 2) hvis du finder et selskab der vil leje en bil til dig, må du ikke være nærig. Der pålægges nemlig daglige gebyrer på op til $50 pr. dag!

Billeje i USA under 21 år er ikke umuligt. Du kan måske være heldig at finde en bil udlejer i USA her som vil leje ud til dig.

I USA er man først myndig når man er 21. Dette gør sig gældende i alle stater. Jeg vil tro det er derfor det ikke er så nemt at leje en bil før man er 21. Selvom det ikke hører sig hjemme under billeje i USA, så skal du alligevel være obs på du ikke kan købe øl & spiritus i USA hvis du er under 21.

Envejsgebyr ved billeje i USA
Jeg har kun lejet bil i USA, hvor jeg har hentet og afleveret den samme sted. Og jeg tror, de fleste gør det på den måde. Jeg ER dog bekendt med at der oftest kommer et gebyr på, hvis du henter bilen ét sted, og afleverer den et andet. Et såkaldt envejsgebyr.

Gebyret afhænger af om du afleverer bilen i en anden by men i samme stat, eller om du afleverer den i en anden stat. Ligesom distancen også spiller ind.

OBS du skal være opmærksom på at størrelsen på envejsgebyret ikke oplyses ved booking af bilen. På RentalCars står det dog med småt i toppen af siden.

Er i flere der skal skiftes til at køre?
Når man er flere en én person, som skal køre bilen man lejer i USA så koster det ofte et ekstra gebyr. Alt efter hvilken stat og hvilket udlejnings selskab man bruger, ligger gebyrerne omkring $8-10 pr. dag når det er en ekstra chauffør over 25 år.

Vi har ikke betalt gebyr for ekstra chauffør de gange vi har lejet bil i Californien, men på vores næste tur fra New York skal vi give $9 pr. dag ekstra.

GPS et must når du lejer bil i USA
Vi fandt hurtigt ud af at vores favorit rejseform er roadtrips i USA, derfor kunne det kun svare sig for os at købe en ny GPS med fri opdatering af kort i USA. På den måde sparer vi penge, hver gang vi lejer en bil. For selvom bilerne typisk er udstyret med alt når du lejer dem i USA, så er GPS en ting du skal betale for. Igen er der tale om gebyr pr. dag. Første gang vi lejede en bil gav vi omkring kr. 500,- ekstra for leje af GPS.

I Californien og andre stater, kan der være sær-regler for hvordan du må montere din GPS. Så skal du køre mellem stater, så husk at sætte dig ind i reglerne i de pågældende stater, hvis du vil slippe for en bøde.

Dansk eller internationalt kørekort i USA?
Vi har kun rejst med vores danske kørekort og har aldrig haft problemer. Det er uanset om det er det gamle i pap eller det nyere i plastik.
Dog skriver de på borger.dk at opholder man sig udenfor EU, og skal køre bil, så skal man have et internationalt kørekort.

Du får det hos borgerservice, og du får det med hjem med det samme. Du skal dog, selvom du rejser med dit internationale kørekort stadig have dit danske kørekort med. Det erstatter ikke dit danske kørekort, men er et bevis på du har ret til at køre bil.

Prisen er kr. 25,- (april 2014) og det er gyldigt et år fra udstedelsesdato.

Ekstra forsikringer
De fleste bil udlejere vil gerne have du køber en ekstra forsikring eller 3! Læs derfor grundigt din lejekontrakt igennem inden du henter din bil. Kontrakten får du på den mail du har oplyst ved bestilling, sammen med din ordrebekræftelse/faktura.

Når vi har købt ekstra forsikring, er det fordi der ikke har været AAA Road Service (vejhjælp) inkluderet i leje-prisen. Den ene gang var der vejhjælp med, men kun til bilen. Ikke til os. Dvs. hvis bilen gik i stykker ville de hente den, men ikke os og vi ville ikke få en ny bil med det samme.

Vi har heldigvis (7-9-13) ikke haft brug for AAA endnu, men skulle uheldet være ude, så er det da rart at være ordenligt dækket.

Har du prøvet at leje motorhome og vil dele dine erfaringer med andre, så kan du nedenfor skrive et indlæg 🙂 Det vil helt sikkert glæde andre læsere at bloggen her.

4 comments on “Billeje i USA
  1. Christina Johnsen says:

    Hejsa..

    Og tak for en rigtig god og informativ side, med MASSER af gode Tips ..

    Når nu vi lejer bil i USA, hvad så med autostole osv – vi har 3 børn med på (til den tid) 2, 6 og 12 år …

    Har du ingen indlæg om Disneyland, Anaheim – vi rejser 4 uger næste år i september, altså om et år … og NU vil vi igang med planlægning .. Vi glæder os … Vi rejser til L.A. og tager udgangspunkt der, da vi har noget familie vi kan på hos – så vi vil køre ud derfra … Og tage overnatninger der, hvor vi syntes det er en smule for langt at køre frem/tilbage og ikke kan gøres på 1 til 2 dage … så som Gran Canyon, Las Vegas, San Diego og Disneyland …

    Igen tak for en rigtig god side

    Bedste hilsner fra

    Chrsitina og Co

    • Admin says:

      Hej Christina,

      Tak for alle de fine ord 🙂

      Hvor fedt med 4 uger i USA til september. Weee, det bliver en fed tur for jer!

      Du kan sagtens leje autostole, når du booker bil i USA. Ingen problemer. Jeg ved dog ikke hvad det koster.

      Husk at give jer rigtig god tid, og ikke hav for lange dage i bilen.
      En tur, der på Google Maps står til at tage 2½ time, kan sagtens tage 4 timer i virkeligheden 😉

      Ingen indlæg om Disneyland, beklager. Prøv at se på FDM Travels hjemmeside, de har rigtig mange gode læsertips derinde 🙂

      Rigtig god tur når I når dertil 🙂

      Kh Tanya

  2. Vanessa says:

    Hejsa,

    Vi havde en medarbejder der havde bestilt hjemmefra hos AVIS.

    Hvad gør man når AVIS kontrakterne sættes op således at man ikke har det fulde overblik over kontrakten før man har skrevet under. Det hele foregår på en skærm hvor han ikke havde mulighed for at vælge de ekstra ting fra der så er på den fulde kontrakt.

    Altså han er ikke blevet spurgt om de mange ekstra forsikringer der så er tilføjet hvor udlejningskontoret bare har tilføjet dem.

    Mvh Vanessa

    • Admin says:

      Hej Vanessa,

      Det skal jeg ikke kunne sige dig.
      Jeg havde nok taget fat i AVIS for at løse problemet.

      Hilsen Tanya