Er det svært at køre bil i USA?

 

Er det svært at køre bil i USA rejsetips roadtrip

Da vi var afsted i oktober 2012, var det første gang vi selv skulle køre bil i USA. Vi valgte at leje en lækker Jeep Liberty som jo selvfølgelig havde automatgear. Kæresten er vant til at køre med automatgear når han kører i forsvarets biler, men jeg havde aldrig prøvet det før.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg er lidt klumret anlagt, men i hvert fald kørte han en aften ind på en stor parkeringsplads ved et Mall, så jeg lige kunne prøve at køre sådan en dyt med automatgear. Det gik fint nok ikke at klodse bremsen fordi jeg troede det var koblingen, så jeg fik lov at køre ude i trafikken, og tju-hej hvor det gik! Det er nemt, virkelig nemt… og dejligt!

Trafikregler.
Det er anderledes på mange måder at køre i USA, mange steder (som fx. i Californien) må man fx. dreje selvom der er rødt. Du skal selvfølgelig bare være sikker på der ikke kommer en drønene fra siden.
Og hvis du kommer til et kryds, hvor der er fuld stop fra alle 4 sider, så er det den bil der er kommet først som må køre først. Smart, men det kræver at man kan huske hvem der kom hvornår. Det lyder måske bøvlet og “farligt” men det glider nemt.
Erfaringsmæssigt så skal jeg lige nævne at selvom I får at vide af biludlejer, at I kan benytte ” the diamond lane” (den yderste bane på motorvejen, hvor man skal være min. 2 personer i en bil for at må køre) så gælder det altså ikke udlejningsbiler!

HUSK: Skal du til Californien, skal du være obs på at det er forbudt at have sin GPS siddende på sugekop i forruden. Den skal sidde fast vha. en bean bag du kan lægge på instrumentbrættet.

Læs meget mere her om billeje i USA, aldersgrænse, envejsgebyr og andre nyttige ting omkring det at leje en bil i USA.