Hoteller i New York

Hoteller i New York NYC by night

Når man starter ud med at se på hoteller i New York, kan det virke forholdsvis uoverskueligt. Hvor skal man bo? På Manhattan, Brooklyn, Queens eller måske Staten Island.

Jeg har indtil videre kun boet på Manhattan når jeg har været afsted. Jeg har hver gang kigget efter hoteller i både Brooklyn og Queens, men hvis det skal være et hyggeligt kvarter og forholdsvis tæt på subway, så synes jeg prisen har været meget lig Manhattan priser, og så er jeg altså endt der. Og jeg ELSKER det!
Jeg ved det er meget “in” at bo andre steder, og mange skriver da også side op og side ned på forskellige rejseblogs at, uha den ægte New Yorker følelse får man i nogle af de andre boroughs. Jeg kender folk i New York der bor på Manhattan, så hvis det er godt nok til dem, er det også godt nok til mig!

Men tilbage til hoteljagten. Start med at kigge på min side Hotel Booking og få nogle gode tips til, hvordan du sorterer i hotellerne.
Jeg har, hver gang jeg har været i New York, boet på nogle dejlige hoteller og aldrig givet mere end ca. 1100,- pr. nat for 2 voksne (børn er ofte gratis hvis de er under 17). Hotellerne har næsten altid været med gratis Wifi og nogle endda med morgenmad (selvom det er atypisk for New York).

For hoteller jeg har boet på i New York og kan anbefale klik HER

9 comments on “Hoteller i New York
  1. Ulla Pedersen says:

    Hej Tanya gode beskrivelser af hotellerne. Jeg vil gerne anbefale Hamton inn Empire, på 34th og 5. Ave. Samme gode service, gratis wifi, lækker morgenmad og mulighed for en frokostpose, med vand, frugt og sandwich. Det fik vi dog aldrig prøvet. Hotellet ligger ved Herold Square,så der er metro næsten lige ved døren, gåafstand til Empire og Time Square. Og så lå Macys lige ved samt andre gode tøjbutikker 😉 Pris pr nat for 2 voksne var ca 1700 højsæson sommer 14. Værelset var fint stort og et tilpas stort badeværelse.

    Hilsen Ulla

    • Admin says:

      Hej Ulla,
      Tak for dit input :)Er frugtposen complimentary (altså gratis)?
      Hilsen Tanya.

  2. Helen Dworak says:

    Hej Tanya.
    Har lige boet på AKA times square. Kan varmt anbefale det, hvis du skal være i new york i mere end et par dage. To værelses lejlighed med fuldt køkken og vaskemaskine/tørretombler. Gratis wifi. ca. DKK 2200 pr nat. Men dælme godt givet ud.

    • Admin says:

      Kære Helen
      Velkommen hjem 🙂 Hvor skønt med en anbefaling til AKA! I den lejlighed du boede, hvor mange sovepladser var der så? Og hvordan med larm fra gaden? Og sidst… Du har vel ikke et billede eller to du vil dele 🙂
      Tusind tak for din anbefaling, den er jeg glad for.
      Bedste hilsner
      Tanya

      • Helen Dworak says:

        Kære Tanya.
        Tak 🙂
        Der var plads til 3 vil jeg mene.
        Der er dog også 3-værelses lejligheder.
        Der var ikke megen larm fra gaden og vi boede endda på 1.sal.
        Der bliver kun gjort rent en gang om ugen, hvilket jo egentlig er rigeligt. Der er endvidere en skøn tagterasse.
        Jeg har, som du, været i New York en del gange. Beliggenheden er måske ikke den fedeste pga de mange turister, som man jo ikke selv er en del af høhø. Til gengæld er min favoritpark, Bryant Park, lige rundt om hjørnet og mange metrolinjer indenfor gåafstand.
        Hmm kan ikke lige finde ud af at smide billeder på her?
        Kærlig hilsen
        Helen

  3. Admin says:

    Altså Helen, der er lige én ting vi skal have slået fast! Bare fordi man er dansker i USA er det IKKE ensbetydende med man er turist 😉 Jeg tror at jeg mener, hvis man kan finde rundt er man på hjemmebane. Hjemmebane = non tourist hehe 😉

    Det lyder til at AKA er et sted, jeg skal prøve! Jeg boede selv tæt ved Times Square i sommer, og det var et rigtig fedt område med mange restauranter, vaskerier (jep, det fik jeg brug for!) og ikke spor “turistet”. Så jo, jeg skal prøve det 🙂
    Tak igen, og ps jeg har sendt dig en mail mht. billederne.
    Kærligst Tanya

  4. Hej.

    De 2 gange jeg har besøgt New York har jeg boet på Hotel Mela (www.hotelmela.com), som ligger tæt på Times Square. Værelserne er ikke specielt store, men her er roligt og rent.

    Prisen i sommers var ca. 1400 pr. nat. Wifi er med i prisen.

    • Admin says:

      Hej Michael
      Tak for dit input 🙂 De 1400/nat inkluderede det morgenmad? Og hvor mange boede I på værelset.
      Det er dejligt I kommer med flere anbefalinger!
      Bedste hilsner
      Tanya.