Planlæg dit roadtrip


Planlæg dit roadtripSidder du og skal planlægge dit roadtrip og tænker ” Hvor langt skal man køre om dagen på sådan et roadtrip?” kan jeg fortælle dig, ikke så langt som du tror du skal!

Hvis du har krudt i rumpetten, kan det være svært at tage det stille og roligt (læs; holde dig til de omkring 180-200 miles i gennemsnit) når du sidder og planlægger dit roadtrip. Jeg taler af erfaring, og ikke blot erfaring, men erfaring gange 2! Jeg lærte det ikke hårdt nok første gang, ergo måtte jeg straffes (hvem der end har lavet denne uskrevne regel skulle have et skud med en vandpistol!).

Lad mig forklare.
Da jeg allerførste gang skulle planlægge et roadtrip, var det mere held end forstand, der gjorde at jeg ikke havde nogle voldsom lange dage i bilen! For Guderne skal vide, jeg ikke havde sat mig ind i at vejene, trafik, uheld, vejarbejde osv. ville kunne blive en faktor som skulle sætte mig flere timer bagud. En halv time jovist, men ikke flere timer!

I og med jeg var heldig første gang, tænkte jeg heller ikke voldsom meget over det anden gang jeg skulle planlægge mit roadtrip. Men jeg fik lært lektien på den hårde måde og havde en lang og forfærdelig dag i bilen, et ellers smukt sted (det er en historie til en anden gang : -) )
Anyway, da jeg skulle planlægge sommerens roadtrip (sommer 2014) i østlige USA – New York – Glouchester – Canada – Washington DC, var jeg meget påpasselig med ikke at få alt for lange dage i bilen. Hvad man regner ud hjemme, der bør tage omkring 3-4 timer i bil, kan let ende med i virkeligheden at tage 5-7 timer. Og det er, for at sige det på godt jysk, træls!

180-200 miles eller 3-4 timer
På vores roadtrip sommeren 2014, havde vi ikke længere dage end 5 timer. Nu tænker du måske, jamen 5 timer – har damen ikke lige skrevet 3-4 timer!? Og jo, det har jeg. Men ingen regel uden undtagelse. Derfor siger jeg som tommelfingerregel at dagene ikke bør være længere end 180-200 miles eller 3-4 timer, medmindre at du en enkelt dag eller to bare skal fra A til B. Disse dage (som du ikke bør have mere end 2 af, hvis du spørger mig) kan du godt køre de der 250-280 miles.

Et eksempel
Allerede første dag på vejen, blev vi forsinket med cirka 2 timer. Anden dag var det 2½ time. Begge dage skyldtes det en kombination af megen trafik og vejarbejde.

Skræmme eksemplet kommer på tredje dagen. Der var der, efter en halv times tid på vejen, sket en ulykke som gjorde vi stod helt stille i over en time. Endelig begyndte trafikken at røre på sig, men glæden var kort da vi fandt ud af at, vi blev omdirigeret til et U-turn.
Vi fandt en anden vej, men det var der mange andre der også gjorde, så vi kunne lige sidde i en ny kø efter kun at have kørt 15 minutter.
Ved førstkommende rasteplads holdt vi ind, for at finde ud af, hvilken vej vi i stedet skulle vælge. GPS’en ville have os enten på motorvejen (som jo var lukket) eller hovedvejen (som alle de andre bilister valgte). Heldigvis er min bedre halvdel gammel spejder i forsvaret, og kunne lynhurtigt på et kort se, hvor vi skulle køre hen i stedet. Kortet, som hang på væggen på rastepladsen, tog vi et billede af og så var vi på vejen igen.

Vi kom ud på de små veje, men ej hvor var det hyggeligt! Mit temperament kan simpelthen ikke klare det der med at stå stille eller holde i kø. Der skal ske noget! Det kan godt være slutresultatet havde været det samme, uanset om vi havde holdt i kø sammen med alle de andre, eller om vi kørte på de små veje. Men jeg føler jeg spilder min tid på at holde i kø. Når jeg kører på de små veje, oplever jeg da i det mindste noget : -)

Vi har før kørt ad de små veje, men efter dette roadtrip vil det nok være det primære vi gør (alt efter hvor vi skal hen selvfølgelig) da det giver en helt anden oplevelse. En oplevelse jeg ikke ville have været foruden.

Så en tur der burde have taget 3½ time, og hvor vi burde have været fremme ved frokosttid, var i stedet blevet til en heldagstur i og med vi først var fremme kl. 17 . 4½ time senere end vi havde regnet med.

Hvad kan forsinke mit roadtrip?
Der er mange små faktorer, som gør du kan ende med at, føle du tilbringer hele dagen på vejen.
Det kan være, I kommer 15 minutter senere ud af døren end egentlig planlagt.
Det kan være der er vejarbejde på en af de veje du skal køre på.
Det kan være der er sket et færdselsuheld.
Det kan være I skal på toilettet mere end de 2 gange I havde tænkt ville være “rimeligt”.
Det kan være vejen ikke går lige ud, men er bjergkørsel.

Så altså, selvom de der 180-200 miles måske ikke lyder til at være særlig langt, så kan det være langt nok. Medmindre I selvfølgelig synes det er fedt at tilbringe dagene i bilen og nætterne på hoteller?

Mit bedste råd til dig; Planlæg dit roadtrip , og tænk altid +1 .
Du vil sikkert gerne have tid til en spontan afstikker, hvis du ser noget sjovt eller interessant.

Personligt bruger jeg
– altid Google Maps når jeg planlægger mit roadtrip. Her kan jeg skrive mine ønskede destinationer ind, og flytte rundt på dem så det kommer til at passe bedst muligt. Jeg kan også hurtigt se, om jeg skal have en overnatning mere undervejs og hvor den i så fald kunne ligge.

Overnatning har jeg altid booket hjemmefra, det har jeg det bedst med.
Husk at tjekke op på om du kan spare penge på dit ophold!

Og med hensyn til billeje i USA, kan det være en fordel af hente sin bil i lufthavnen fremfor inde i byen. I lufthavnen har de oftest flere biler at vælge imellem. Hvor, hvis du afhenter i byen, blot vil få en bil udleveret. Og så er det typisk billigere ; -)

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>