Inviter fruen på frokost på et krydstogtskib Langelinie

Inviter fruen på frokost på et krydstogtskib Langelinie

Nogle af de dårligste undskyldninger jeg har hørt vedr. krydstogt er bl.a. ” Jeg vil kede mig på et skib dagen lang” eller “Så mange mennesker på så lidt plads – nej tak!” Der er selvfølgelig også dem der siger “Uh, det lyder helt vildt lækkert… og dyrt!”

Men hey, stop lige dig selv allerede der! At være på krydstogt er jo ikke ens betydende med at du skal ligge ved poolen 24-7 i den tid du er væk. Typisk vil skibet jo ligge til i en ny havn hver dag, og du har mulighed for at opleve det land du ligger til i. OG så er der mange ting, du kan lave ombord.

Mht. pladsen, så er der på ingen måde crowded ombord. Bum!

Og dyrt, nej det synes jeg ikke det er. Jeg har været på krydstogt 2 gange, og har da stadig penge til både smør til brødet og salt til mit øko æg.

FDM travel giver dig muligheden for at se hele 2 forskellige krydstogtskibe, der ligger til i København på Langelinie.
Så kan du med egne øjne, se jeg ikke er fuld af fup og fidus : -)

Under mine rejsebeskrivelser, vil du kunne finde en mini guide til et 4 dages cruise fra Miami til Bahamas.
Jeg har, begge gange jeg har været afsted, brugt et par dage i Miami inden krydstogtet. Vi har talt om at næste gang vi tager afsted, vil vi bruge 3-5 dage i byen, og så leje en bil så vi kan komme lidt rundt.