Til New York for første gang

Til New York for første gang rejsebeskrivelse

Mit første møde med New York var i foråret 2010 og jeg må tilstå det var kærlighed ved første blik. Jeg husker da vi landede i Newark og jeg så New York’s skyline for første gang. Jeg var ikke til at slæbe igennem de lange gange, for jeg kunne ikke få nok af den udsigt!

Siden vi bookede billetterne i oktober (vi rejste i marts), kunne jeg næsten ikke være i min egen krop af bare spænding og forventning til byen. Jeg var dagligt på Google Maps og “gik” rundt i gaderne, så inden vi kom der over var jeg allerede godt kendt i byen. Jeg havde læst stort set alle blogs jeg kunne finde omkring New York. Om der var tale om rejsedagbog, decideret rejsetips eller dokumentarfilm så havde jeg set det!

Selvom du måske ikke er helt så ekstrem som jeg, er jeg sikker på dit første møde med byen bliver intet mindre end fantastisk.

Du kan læse om, hvordan du kommer fra lufthavnen ved at klikke her, så ved du hvilke muligheder der venter dig.

Metrocard
At se og opleve New York, er svært fra undergrunden! Selvom der både sker sjove og mærkelige ting dernede også, så plejer jeg at sige; New York skal opleves på gå-ben!

Mit råd til dig er derfor, primært at bruge subway’en når du skal over lange afstande. Det er super let (lettere end London, som jeg personligt altid synes har været temmelig bøvlet), og hvis du alligevel skulle blive i tvivl om noget, så er der enten et bur med en flink dame/herre i du kan spørge og ellers ”går de løs” på perronnen. De er der hele dagen og deres job er at hjælpe dig, så spørg bare løs.
Hvis du skal være i New York nogle dage, kan det svare sig at købe et 7-Day Unlimited Pass til $30. Det kan købes flere steder, jeg har dog altid kun købt mit på den første og bedste subway station. Det foregår på samme måde, som hvis du bruger DSB selvbetjening på banegården herhjemme. Ind med dit visa, Mastercard etc. Og ud kommer et gult papkort med blå skrift som du blot kører igennem ”maskineriet” for at komme ind på perronen og wupti, så kan du køre alt det du vil i 7 dage (mellem kl. 06 – 24).

Det kan svare sig…
At have planlagt noget der minder om et ”program”. Det virker måske lidt tåbeligt, men New York har så meget at byde på, så hvis du vil have det maksimale ud af dit ophold – og slippe for at rende på kryds og tværs hele tiden, så kan det godt svare sig.

Og tag for din egen skyld den pause på hotellet, hvor i lige smider benene op, bliver frisket lidt op og måske 10 min. med de lokale news. Den ene time tjener sig rigtig godt ind senere på aftenen!!!