Turen over The Big Blue Ocean

4. Marts 2010

Så kom dagen, hvor vi endelig skulle rejse!
Vi tog en taxa ind til banegården, hvor vi så tog videre til Københavns Lufthavn Kastrup. Vi ankom i lufthavnen kl. 01.08 og kunne først aflevere vores bagage 2 timer før afgang, dvs. kl. 06.00
Vi havde forberedt os godt til natten i lufthavnen. Vi havde bl.a. taget tæpper med, som vi bare kunne efterlade og havde benyttet os af online check-in således vi blot skulle aflevere vores bagage og så gå op i afgangshallen for at vente på at boarde.

Vi skulle flyve med British Airways hele vejen, med en mellemlanding i Heathrow, hvilket var nemt og smertefrit. Dog kunne vi godt have tænkt os at vide, at man knap kunne have nået et toiletbesøg i Heathrow før vi skulle videre. Vi fik pænt at vide, da vi kom til security tjek, at uha vi skulle skynde os fordi der kun var 5 min. til gaten lukkede. Så vi kom igennem til “the fast line” og vores håndbagage og os selv blev tjekket igen igen. Vi løb ned til gaten for at finde ud af den slet ikke var åben endnu. Hmm!
Til gengæld fandt vi ud af at vi skulle tilbringe de næste 8 timer med en britisk skoleklasse, som også skulle til New York.
Vi stod lidt og talte om, hvilken skole det mon var som sendte børn til New York… vi blev enige om at det måtte være en rimelig fed en af slagsen. I min skoletid tog vi til Bornholm!!!
En milliard million skolebørn på meget lidt plads, på samme fly som os… just our luck!

Da vi ankom i Newark, kunne vi se New Yorks skyline mens vi stod og ventede på at blive sluset igennem security. Køen var ufattelig lang, men trods det gik der kun lidt over en time fra vi blev lukket ud af flyet, til vi blev tjekket i secruity og fik udleveret vores bagage. Og det var da også mens vi stod i køen at vi så vores første kendis i New York. Ingen andre end vores helt egen Lasse Spang Olsen… på krykker.

Vi valgte at tage et airtrain fra Newark lufthavn til Penn Station på Manhattan, og så tage en taxa derfra til hotellet. Det koster $15 pr. billet og man kommer gennem det knap så pæne New jersey, men med New York skyline i baggrunden er det en rigtig hyggelig tur. Det knap så hyggelige var så at skulle slås med New Yorkerne om at få en taxa.
Der var ellers en taxa-kø ved Penn Station, men den valgte vi at springe over, gå lidt op af 33rd.st. og forsøgte at preje en taxa der. Bad move!!!
Langt om længe lykkedes det. Turen kostede $7 plus tip/drikkepenge.
23. april 2014 Se her hvilke andre muligheder end Air Train du har når du ankommer til New York.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>