Washington DC – New York T/R

Washington DC - New York T/R

April 2012
I forbindelse med vores tøsetur tur til New York i foråret, har vi besluttet at tage et lille smut til Washington DC.
Toget kører direkte fra Penn Station (NYP) til Washington Union Station (WAS) se afgange og priser på amtrak’s hjemmeside.

Vi har booket et tidligt tog fra NYC til DC, og et sent tog retur til New York City. Togrejsen tager lige knap 3½ time, og skulle være en rigtig fin tur som vi glæder os rigtig meget til. Det er jo fantastisk man kan komme tur/retur for under $100 per person.

Når du booker billet på Amtrak får du en bekræftelses mail, hvori din stregkode til selve billetten er. Billetten skal du nemlig selv printe ud i en af Amtrak’s automater. Der er blandt andet en på Penn Station.
Lander du i Newark Liberty International Airport (EWR) når du ankommer til New York, og tager du med Air Train til Manhattan, så “lander” du på Penn Station. Så det er nemt at komme forbi og afhente/printe billetter, så du ikke skal stå og bøvle med det lige inden du skal med toget til Washington. (Klik her og se hvilke muligheder du har og hvordan du kommer fra lufthavnen til Manhattan)

Sådan gjorde vi.  
Det er så nemt, som beskrevet ovenfor, så ingen panik! Men fordi vi tog en taxa fra lufthavnen “landede” vi jo ikke på Penn Station.
Vi tog ind til Penn Station dagen før vi skulle afsted for at printe billet og finde ud af, hvor vi skulle med fra.
Togturen er ganske hyggelig, man kommer gennem flere byer og  man får en fornemmelse af “forstadsliv” blot 15 minutter togtur fra Penn Station.
Det kan helt klart anbefales at tage et smut til Washington når du er i New York!
Ønsker du at leje en cykel, kan dette gøres til højre for Union Station (togstationen i Washington), og du må stort set cykle hvor det passer dig.

Her kan du læse om vores dagstur til Washington DC.